News Nyheder:
Dobbelt op på gevinst ved Betbuilder Dobbelt op på gevinst ved Betbuilder

EM i fodbold 2024

Er du klar til EM i fodbold 2024? Nu nærmere sommeren sig, hvor vi kan følge en masse spændende kampe for til sidst at få forløst, hvem der bliver vinder af EM i fodbold for herrerne i 2024. 

Men hvem er egentlig kvalificeret til EM i fodbold? Og hvornår bliver der spillet? Vi giver dig en samlet oversigt over dette års EM i fodbold for herrerne. Følg med her på siden, hvor vi også deler spilforslag ud. 

De kvalificerede hold til EM i fodbold 2024

Til europamesterskabet i fodbold 2024 er følgende lande kvalificerede til at spille med om det eftertragtede trofæ – og ikke mindst titlen som europamestre i fodbold 2024

De kvalificerede lande til EM i fodbold 2024 er:

Tyskland
Belgien
Frankrig
Portugal
Spanien
Skotland
Tyrkiet
Østrig

England

Ungarn

Slovakiet

Albanien

Danmark

Holland

Rumænien

Schweiz

Serbien

Slovenien

Ukraine

Italien

Tjekkiet

Kroatien

Georgien

Polen

Disse hold skal du holde øje med

Til dette års EM i fodbold, som er resultatet af mange spændende em kvalifikationer, er der flere hold, der er værd at holde øje med.

Det er især tidligere vindere af EM samt vindere af VM. 

Til sidste EM i fodbold i 2020 (afholdt i 2021) var det Italien, der løb med sejren over England i finalen efter nogle intense kampe. Til VM i Qatar i 2022 viste Frankrig tænder, men måtte se sig slået af Argentina i finalen.

Både Italien, Frankrig og England er kvalificeret til EM i fodbold i 2024 og er derfor hold, der er værd at holde øje med, hvis de fortsætter deres høje niveau i henhold til spilleplan 2024.

Derudover er der også andre hold, der er værd at holde øje med. Det er blandt andet Belgien, Spanien og Holland, der hver især måske har nogle trumfer i ærmet, der kan bringe dem langt i mesterskabet.

 

Grupper til EM i fodbold 

De 24 hold til europamesterskabet i fodbold 2024 er inddelt i seks grupper, hvor de starter med at spille indbyrdes gruppekampe. Efter det indledende gruppespil går gruppevinderne og andenpladserne videre til 1/8-finalen. 

UEFA’s beslutning om at udvide turneringen til 24 hold har givet flere lande mulighed for at deltage i den prestigefyldte turnering. Dette har selvsagt øget interessen for EM i flere dele af Europa, hvilket gør EM til en endnu større folkelig fest på tværs af landegrænser.

Mon UEFA og de tyske værtsbyer har haft ekstra travlt med planlægningen op til dette, udvidede EM? Der skulle eftersigende blive implementeret nye teknologier og sikkerhedsprotokoller for at forbedre den samlede oplevelse for både spillere og tilskuere samtidig.

Derudover har alle gruppernes treere mulighed for at gå videre til 1/8-finalen. Det er dog kun de fire bedste af de seks treere i grupperne, der går videre til 1/8-finalen. 

I 1/8-finalen starter vind eller forsvind-spillet, hvor vinderne i hver kamp går videre til kvartfinalen, semifinalen og til sidst finalen mellem de to sidste hold. 

Allerede i gruppespillet kan meget blive afgjort. Vi har derfor samlet en oversigt over alle grupperne til EM i fodbold 2024, så du kan se, hvem der møder hvem i de indledende kampe:

Gruppe A:

  • Tyskland
  • Skotland
  • Ungarn 
  • Schweiz

Gruppe B: 

  • Spanien
  • Kroatien
  • Italien
  • Albanien

Gruppe C: 

  • Slovenien 
  • Danmark
  • Serbien
  • England

Gruppe D: 

  • Polen
  • Holland
  • Østrig
  • Frankrig

Gruppe E: 

  • Belgien 
  • Slovakiet
  • Rumænien
  • Ukraine

Gruppe F: 

  • Tyrkiet
  • Georgien
  • Portugal 
  • Tjekkiet

Hvilken gruppe tror du bliver mest spændende at følge resultatet på? Odds på EM i fodbold 2024 her*

Du kan også læse vores gennemgang af alle grupperne ved EM 2024 her

”Dødspuljen” og ”tørvetrilleren”? 

Dette års lodtrækning har skabt nogle meget forskellige grupper til EM i fodbold. Nogen med meget intern variation – andre med knapt så meget variation. Flere eksperter har kigget nærmere på grupperne til EM i fodbold og kommet med deres vurdering af, hvilke der bliver ekstra spændende at følge med i, og hvilke du måske kommer knap så meget op af sofaen over. 

Flere ser blandt andet gruppe B som en ”dødspulje”. Her er der virkelig nogle af de store og dygtige hold med, hvor der internt i gruppen kan blive nogle vilde opgør. Gruppe B består af Spanien, Kroatien, Italien og Albanien.  

I denne gruppe kan vi se frem til en arvefjendeopgør mellem Spanien og Italien, ligesom der venter et ægte Balkan-opgør med alt hvad det indebærer, når Kroatien og Albanien står overfor hinanden. Gruppe B rummer 8, 9 og 10 på FIFAs verdensrangliste, og der er derfor umuligt at forudse hvem der trækker det længste strå. 

Italien er de forsvarende europamestre, da de vandt turneringen i 2021. Her slog de Spanien ud i semifinalen efter forlænget spilletid og en spændende straffesparkskonkurrence. 

EM-finalen i 2021 skulle ligeledes ud i forlænget spilletid og strafesparkskonkurrence inden Italien kunne løfte trofæet. Englændernes Luke Shaw have ellers bragt hjemmeholdet foran i begyndelsen af kampen, men i anden halvleg udlignede Leonardo Bonucci til 1-1, hvilket også blev kampens resultat. 

Kroatien har ligeledes vist gode takter de seneste år, og ved VM i 2022 endte holdet på en flot 3. plads. 

Kigger vi på en af de knapt så spændende grupper til EM i fodbold 2024, kan man skele til gruppe F. Gruppen består af Tyrkiet, Georgien, Portugal og Tjekkiet. Georgien og Tjekkiet er ikke lige frem kendt for deres sprudlende eller udfordrende spil. Derudover har Tyrkiet de seneste par mesterskaber skuffet i forhold til ellers høje forventninger. 

Portugal er nok det hold i Gruppe F, der kan levere mest spænding til gruppen – selvom deres niveau ikke helt er på det, vi tidligere har set fra holdet. 

Sæt kryds i kalenderen: Datoer for EM i fodbold

EM i fodbold 2024 starter d. 14. juni. Det er kampen mellem Tyskland og Skotland i Gruppe A, der skyder mesterskabet i gang. Den første kamp er altid lidt spændende at følge med i. Sæt derfor kryds i kalenderen til åbningskampen, som spilles i München kl. 21.00. 

Der er dog også andre datoer, der er værd at huske, hvis du skal følge med i de spændende akter i dette års europamesterskab i fodbold for herrerne – alle vigtige detaljer findes i spilleplan 2024.

Gruppekampene: 

  • 1. gruppekampe: D. 14.-18. juni 2024
  • 2. gruppekampe: D. 19.-22. juni 2024
  • 3. gruppekampe: D. 23.-26. juni 2024

Finaler: 

  • 1/8-finaler: D. 29. juni – 2. juli 2024
  • 1/4-finaler: D. 5.-6. juli 2024
  • Semifinaler: D. 9.-10. juli 2024
  • Finalen: D. 14. juli 2024

Vil du have det fulde kamprogram til EM i fodbold 2024? Find det her

De 10 værtsbyer til europamesterskabet i fodbold 

EM 2024 afholdes i Tyskland, hvor der er blevet udvalg 10 værtsbyer. De 10 værtsbyer er Berlin, München, Dortmund, Stuttgart, Gelsenkirchen, Frankfurt, Hamborg, Düsseldorf, Köln og Leipzig. Finalen spilles på Det olympiske stadion i Berlin. 

Danmark spiller sine tre gruppekampe i Stuttgart (mod Slovenien), Frankfurt (mod England) og München (mod Serbien), som alle forventes at blive spændende kampe.

Du kan få en samlet oversigt over alle værtsbyerne, og hvilke gruppespil og finaler der spilles de forskellige steder. 

EM-stadions i 2024: 

  • Berlin: Olympiastadion (kapacitet: 74.461 tilskuere)
  • München: Fußball Arena München (kapacitet: 70.076 tilskuere)
  • Dortmund: BVB Stadion Dortmund (kapacitet: 65.849 tilskuere)
  • Stuttgart: Stuttgart Arena (kapacitet: 54.906 tilskuere)
  • Gelsenkirchen: Arena AufSchalke (kapacitet: 54.740 tilskuere)
  • Frankfurt: Frankfurt Arena (kapacitet: 54.697 tilskuere)
  • Hamborg: Volksparkstadion (kapacitet: 52.245 tilskuere)
  • Düsseldorf: Düsseldorf Arena (kapacitet: 51.031 tilskuere) 
  • Köln: Cologne Stadium (kapacitet: 49.827 tilskuere)
  • Leipzig: Leipzig Stadium (kapacitet: 42.959 tilskuere)

De fleste af disse stadions er bedre kendt under et sponsornavn (f.eks. Allianz Arena i München). Disse navnerettigheder gælder dog ikke i forbindelse med EM, og derfor anvendes der alternative navne.

Oversigt over værtsbyer og kampfordeling: 

  • Gruppe A: München, Köln og Stuttgart
  • Gruppe B: Berlin, Dortmund, Gelsenkirchen, Hamborg, Düsseldorf og Leipzig
  • Gruppe C: Stuttgart, Gelsenkirchen, München, Frankfurt og Köln
  • Gruppe D: Hamborg, Düsseldorf, Berlin, Leipzig og Dortmund
  • Gruppe E: München, Frankfurt, Düsseldorf, Köln og Stuttgart
  • Gruppe F: Dortmund, Leipzig, Hamborg og Gelsenkirchen
  • 1/8-finaler: Köln, Dortmund, Frankfurt, Düsseldorf, München, Leipzig, Gelsenkirchen og Berlin
  • Kvartfinaler: Stuttgart, Hamborg, Berlin og Düsseldorf 
  • Semifinaler: München og Dortmund
  • Finale: Berlin

Spilforslag: Hvem bliver vinderen af EM i fodbold? 

Vi følger EM i fodbold tæt hele vejen igennem. Vi kommer til at byde ind med en masse gode spilforslag løbende, så du kan få inspiration til, hvor du skal lægge dit bet. 

Flere eksperter har allerede nu set Frankrig og England som favoritterne. Det kan dog nå at ændre sig, når vi nærmer os mesterskabet. Hold øje med siden, og følg med i, hvem der spås til at vinde EM i fodbold 2024. 

Har du allerede en vinder i kikkerten? Odds på vinderen af EM i fodbold 2024 

EM 2024 FAQ 

Hvornår afholdes EM 2024?

EM 2024 afholdes fra den 14. juni til den 14. juli 2024.

Hvor afholdes EM 2024?

EM 2024 bliver afholdt i Tyskland.

Hvor ofte afholdes der EM?

EM i fodbold afholdes normalt hvert fjerde år. På grund af Covid19-epidemien blev slutrunden i 2020 imidlertid udskudt til 2021. Det er således kun 3 år siden der sidst blev afholdt EM.

Hvilke byer i Tyskland vil være værter for EM 2024?

Kampene vil blive spillet i ti byer: Berlin, München, Dortmund, Gelsenkirchen, Stuttgart, Hamburg, Düsseldorf, Köln, Leipzig og Frankfurt.

Hvor mange hold deltager i EM 2024?

Der deltager 24 hold i EM 2024.

Hvordan kvalificerer holdene sig til EM 2024?

Holdene har kvalificeret sig gennem kvalifikationsturneringer, der er blevet afholdt to år op til turneringen. Som værtsnation var Tyskland automatisk kvalificeret til turneringen.

Hvem er de forsvarende mestre?

Italien er de forsvarende mestre efter at have vundet EM 2020 (afholdt i 2021).

Hvordan er turneringsformatet for EM 2024?

Holdene er delt ind i seks grupper à fire hold. De to bedste hold fra hver gruppe samt de fire bedste tredjepladser går videre til knockout-fasen, der omfatter ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finalen.

Er der VAR (Video Assistant Referee) til EM 2024?

Ja, VAR vil blive anvendt under hele turneringen for at hjælpe dommerne med at træffe korrekte beslutninger.

Her et et tilbageblik på EM 2020

Følg vores sociale medier:

Nyeste spilforslag fra
Penge I Banken

Følg med i vores bedste spilforslag på YouTube, hvor Jacob Hansen guider dig gennem aktuelle storkampe med de bedste spilforslag til hver kamp.
Nye Expekt

Velkomstbonus

Spil dig til 1000 kr. freebet
18+, regler & vilkår gælder*, Spil ansvarligt, Rofus.nu, StopSpillet.dk