Guardiola lovpriser Pierre-Emile Højbjerg
Pierre-Emile Højbjerg spillede igen en nøglerolle for Tottenham Hotspur, da de besejrede Manchester City. Danskeren høstede efterfølgende stor ros af City-manager Pep Guardiola
For tredje gang af tre mulige var Pierre-Emile Højbjerg med til at besejre Manchester City på hjemmebane i Premier League. Det skete søndag aften, da Spurs kunne notere endnu en hjemmesejr til nul over de lyseblå mestre fra Manchester.
LÆS OGSÅ: ROS TIL DANSKER I DEBUT
Det var femte gang i træk, at Tottenham vandt på hjemmebane mod “The Citizens”. Alle gange uden scoringer imod, og det er ikke gået Manchester City-boss Pep Guardiolas næse forbi.
“Jeg har altid på fornemmelsen, at vi spiller godt mod Tottenham. Men af en eller anden grund formår vi ikke at score og dermed vinde”, siger Pep ifølge Tribalfootball.com.
SE OGSÅ SPILFORSLAG TIL ALLE KAMPE I PREMIER LEAGUE HER
Guardiola erkender, at han er fan af Tottenham og landsholdets midtbanespiller, der stod for oplægget til Harry Kanes sejrsmål.
“Tottenham stod dybt i defensiven, mens der også var mange dueller og andenbolde. Tottenham er særligt gode til at vinde andenboldene, når de har Pierre-Emile Højbjerg på banen,” lød den store ros fra Guardiola.
SÅDAN GIK DET I RUNDE 22 AF PREMIER LEAGUE
Pierre-Emile Højbjerg kom til Tottenham fra Southampton, og har været stort set fast på holdkortet siden. Han kender Pep Guardiola fra deres fælles tid i Bayern München. Det var netop Pep Guardiola, der gav danskeren sin debut i 1. Bundesliga.
Højbjerg nåede i løbet af de første to sæsoner at spille 74 af 76 mulige kampe i Premier League for Tottenham. I denne sæson har han spillet 21 af 22 mulige ligakampe.
På lørdag skal Tottenham forsøge at følge den flotte sejr op mod Leicester City. Det sker kl. 16 på King Power Stadium. Her venter Victor Kristiansen, der mod Aston Villa fik sin debut for “The Foxes”, da de vandt deres første ligakamp siden november.