Det er kun førerholdet Liverpool FC, som udover har Brentford to spillere på topscorerlisten med et to-cifret antal mål. Det er fuldstændig vanvittigt, fortæller træner Thomas Frank i interview med spilfiduser.dk
Det er kun førerholdet Liverpool FC, som udover Brentford har to spillere på topscorerlisten med et to-cifret antal mål. Det er fuldstændig vanvittigt, fortæller træner Thomas Frank i et friskt interview med spilfiduser.dk.
Thomas Frank havde gjort sig store forhåbninger før sidste sæson. Der skulle bygges oven på dét fundament, de første år i Premier League havde lagt. Han og holdet blev imidlertid bremset i bestræbelserne af en kavalkade af skader.
Med en nuværende 12. plads i ryggen er det en lidt mere tilfreds Thomas Frank, som spilfiduser.dk møder på et Zoom-kald fra London. Processen med at udvikle spillet er lykkedes en del bedre i denne sæson.
SE ALLE SPILFORSLAG TIL PREMIER LEAGUE HER
“Det synes jeg heldigvis. Jeg synes specielt, at vi er blevet markant bedre i vores kontrol af spillet i fase 1 og fase 2. Jeg synes også, vi er blevet bedre i boldbesiddelse, selvom det ikke skal handle meget om det. Jeg vil langt hellere score flere mål eller kreere flere chancer, end at have en høj boldbesiddelses-procent.
“Det er ikke lige så vigtigt for mig, men det siger stadig noget om, at du har lidt mere kontrol, trods alt. Jeg behøver ikke have 60% eller 65% af spillet, specielt ikke når man er Brentford. Men vi har løftet os på nogle stats, såsom flere pasninger. Primært i fase 1 er vi virkelig gode, også mod mange af de store hold,” fortæller Thomas Frank og uddyber.
“Jeg synes, vi løser den fase rigtig, rigtig godt. Samtidig har vi stadigvæk bevaret den der direkthed i spillet med at spille ned bag modstanderne og skabe nogle indlæg. Og hvis man kigger på det antal mål, vi har scoret i forhold til rigtig mange andre klubber, er vi utroligt farlige og er dygtige til at skabe chancer.
“Vi har en Brian Mbeumo på 16 mål, og vi har en Wissa på 14. Det er kun Liverpool, som er det eneste andet hold i Premier League med to spillere på et to-cifret antal mål. Det i sig selv er fuldstændig vanvittigt, at det kan lade sig gøre. Så de ting er jeg meget glad for. Jeg er meget, meget glad for den offensive del af spillet,” lyder fra den meget eftertragtede danske fodboldmanager, som har været i Brentford siden 2016.
“Vi har også leget lidt mere med et ny system i år,” fortsætter cheftræneren, der rygtes til større adresser hver gang en position bliver ledig.
“Man skal ikke indføre et ny system udelukkende for det nye systems skyld. Det skal være, hvad der passer, og hvordan man synes, man bliver bedre af det. Og at kunne udvikle ting, og lege lidt mere med vores opspil i en fleksibel 4-2-3-1, er vigtigt for mig. Det er vigtigt, at vi ikke kun taler om drift af klubben, men at man leger med og udvikler tingene.”
