Wrexham går hård sæson i møde i the Championship, spår en supercomputer, som har simuleret resultaterne for hele den forestående sæson. Waliserne har kunnet fejre oprykning i tre sæsoner i træk. Det har ingen anden engelsk klub præsteret før. Men nu stopper fremskridtet. Det er i hvert fald, hvad en supercomputer spår for den kommende sæson.
Waliserne forventes at ende midt i tabellen og dermed gå glip af en playoff-plads. “De Røde Drager” er spået til at slutte med 58 point efter 15 sejre, 13 uafgjorte og 18 nederlag. Det udmønter sig i en 14. plads, hele 25 point fra playoff-zonen.
Hele Championship-sæsonen er blevet simuleret og analyseret af spilselskabet VBET ved hjælp af en supercomputer. Sidst sæsons semifinalist i playoff, Bristol City får ifølge computeren masser at fejre til foråret. Klubben vinder nemlig ligaen, og rykker dermed op i Premier League for første gang. Desuden forudser computeren Leicester City endnu en hurtig tilbagevenden til den bedste række.
Sheffield United og Coventry når også i denne sæson playoff-zonen, og det gør de i selskab med Millwall og nedrykkerne Southampton. Sidstnævnte kommer med ny manager i form af unge Will Still. Til gengæld spås Portsmouth, Charlton og Preston en tung sæson med nedrykning til League One til følge.
Birmingham vandt i sidste sæson League One med rekord-mange point, men de lander åbenbart kun lige foran Wrexham. Dem venter i øvrigt nogle længe ventede walisiske brag mod Swansea City. Ifølge simuleringen deler holdene pointene i disse opgør, idet Wrexham vinder 1-0 på Racecourse Ground, men taber returkampen 3-1.
Sådan ender sæsonen i The Championship ifølge supercomputeren:

Metodologi
VBET’s supercomputer er en sandsynlighedsmodel, der ikke er baseret på menneskelige forudsigelser eller bias. Maskinen beregnede udfaldet af hver enkelt kamp ud fra holdenes styrke og deres generelle vinderchancer baseret på bettingmarkedets odds. Samtidig blev der taget højde for, at underdogs vinder en vis procentdel af kampene, og denne sandsynlighed blev øget i lokalopgør, som oftere resulterer i overraskelser.
Derefter simulerede maskinen disse variable hundredvis af gange og udarbejdede en gennemsnitlig ligatabel baseret på resultaterne af disse simulationer.

