Brøndby IF Live Stream
Stream alle de store kampe
1Gå til Bet365 - Klik her!
2Opret en konto
3Se sport fra hele verden
Brøndby IF har gennem tiden vundet masser af titler og hæder, ligesom vestegnsklubben har opfostret nogle af landets bedste fodboldspillere. Læg hertil at Brøndby har en stor og dedikeret fanskare, som altid skaber en storartet kulisse, og gør klubbens kampe til de mest værdsatte foran tv-skærmen. Det gælder ikke mindst når klubben spiller de intense rivalopgør mod FC København.
Alle danskere har en holdning til Brøndby IF – om det er kærlighed eller det modsatte – og hvilken fodboldfan sad ikke klistret til skærmen den sommeraften i maj 2013, hvor et nederlag til AC Horsens ville have betydet nedrykning til 1. Division?
Så galt gik det som bekendt ikke, og selvom 2010’erne bød på sportslige nedture, så står Brøndby IF noteret for hele 11 Danmarksmesterskaber samt 7 pokaltitler. Seneste mesterskab kom i 2020/21-sæsonen, og det store spørgsmål er naturligvis, om Brøndby kan forsætte de fine takter.
Ved at oprette en konto hos bet365 kan du få adgang til alle kampene med Brøndby IF på din computer, smartphone eller tablet. I denne artikel kan du læse mere om hvordan du opretter en gratis konto, ligesom du kan blive klogere på Brøndby IFs historie og profiler.
Live Stream Brøndby IF hos bet365
Få adgang til Brøndby IF Live Stream
Opret en spilkonto hos bet365, og få automatisk adgang til live stream af Brøndby IFs kampe. Herudover har du naturligvis mulighed for at spille på alle vestegnsklubbens spændende kampe. Du har adgang til live stream hos bet365, hvis du har penge på din konto, (eller har placeret et væddemål indenfor 24 timer).
Sådan gør du
- Besøg bet365
- Er du eksisterende kunde hos bet365 kan du logge ind – ellers kan du oprette en gratis konto
- For at se live stream på bet365 er det vigtigt, skal du have penge på din spilkonto. Minimumsbeløbet for en ny indbetaling er 50 kr.
- Klik på kategorien ’Live billeder’ i top-menuen
- Vælg den kamp, du gerne vil se
OBS: Geografiske restriktioner kan betyde, at der kan være begrænsninger for visning af indholdet.
Spil på Brøndby IF
Vil du gerne spille på Brøndby IFs kampe? Følg med i vores spændende odds-forslag på kampene. Du kan se de bedste spilforslag hos Spilfiduser her.
Brøndby Stadion
Brøndby IF spiller sine hjemmekampe på Brøndby Stadion – et af de få stadions i Danmarks øverste fodboldrækker, som ikke har taget et sponsornavn. Med en kapacitet på 29.000 tilskuere (23.400 siddepladser) er det det næststørste stadion i Danmark efter Parken. Brøndby Stadion er særligt berygtet for tribunen ’Sydsiden’ (tidligere Faxe-tribunen), hvor de mest dedikerede fans sørger for en spektakulær lydkulisse til klubbens hjemmekampe.
Brøndby Stadion blev indviet 1965, og havde på dette tidspunkt ingen tribuner. En overdækket tribune med plads til beskedne 1.335 tilskuere stod klar til åbning i 1979, efter klubben havde opnået oprykning til den tredjebedste række. Den største udbygning skete i 1999/2000 hvor stadion fik sit nuværende udtryk. Den seneste større renovering foregik i 2007.
Rekorden for flest tilskuere (31.508) blev sat i en kamp mod FC København den 18. juni 2003, hvor gæsterne endte med at vinde 0-1 på et sent mål af Hjalte Bo Nørregaard.
Brøndby IF’s historie
Brøndby IF blev en realitet i 1964 efter sammenlægning af klubberne Brøndbyøster Idrætsforening og Brøndbyvester Idrætsforening. Sammenlægningen var dog ikke noget, der fik større mediebevågenhed, for den nye fodboldklub på vestegnen var trods alt placeret et godt stykke nede i ligasystemet. Faktisk helt nede i Serie 1 – landets sjette bedste fodboldrække.
I 1967 kom en ny træner til klubben i form af Leif Andersen, som havde fokus på disciplin og fysisk spil, og med Andersen ved roret sikrede Brøndby IF sin første oprykning. Den følgende sæson var klubben at finde i Sjællandsserien, og inden længe blev det også til Danmarksserie.
I 1973 blev Per Bjerregaard – efter at have været aktiv spiller i klubben – ny formand for Brøndby IF, og Bjerregaard kom gennem de næste årtier til at spille en væsentlig rolle for udviklingen på vestegnen.
Med Bjerregaard som formand ansatte klubben den tidligere landsholdsspiller Finn Laudrup som spillende træner, og i 1975 blev det til endnu en oprykning – denne gang til 3. Division. I 1977 kom så oprykningen til 2. Division (på dette tidspunkt den næstbedste række i Danmark).
Brøndby IF som professionel fodboldklub
1978 blev et skelsættende år for Brøndby IF og for dansk fodbold i det hele taget, for dette år valgte man at indføre professionel fodbold herhjemme. Den 15. maj blev selskabet Brøndbyernes IF Fodbold A/S en realitet, og klubben kunne nu ansætte professionelle fodboldspillere.
På dette tidspunkt var der primært tale om det man kalder ’fyraftens-professionalisme’ da de fleste spillere havde job ved siden af fodbolden. Ikke desto mindre var det et vigtigt skridt på vejen.
I 1981 rykkede Brøndby IF for første gang op i 1. Division – den øverste danske række – efter en imponerende sæson med 85 mål i 30 kampe. Træneren hed på dette tidspunkt Tom Køhlert – endnu et navn, som de fleste Brøndby-fans vil kunne nikke genkendende til.
Med oprykningen til det forjættede land lagde Finn Laudrup støvlerne på hylden i en alder af 36 år, men endnu en Laudrup stod klar i kulissen, nemlig sønnen Michael, der fra 1982-sæsonen skiftede KB ud med de blå-gule farver.
Laudrup-debut på landsholdet og solgt til Juventus
Brøndby IF fik en mindeværdig debut i 1. Division, hvor sæsonens første kamp bød på en 7-1-sejr over B1909, som ligeledes var rykket op året i den bedste række. Michael Laudrup stod for to af Brøndbys mål, og den talentfulde offensivspiller blev efterfølgende udtaget til landsholdet. Den 15. juni 1982 – på sin 18-års fødselsdag – debuterede Laudrup for det danske landshold, og scorede endda et mål i 1-2-nederlaget ude mod Norge.
Brøndbys første sæson i det bedste selskab endte med en samlet fjerdeplads mens Michael Laudrup med 15 sæsonscoringer sluttede på topscorerlistens tredjeplads. Det var dog ikke længe Brøndby IF fik glæde af den dygtige tekniker, for allerede i 1983 valgte vestegnsklubben at sælge deres guldfugl til Juventus F.C. i en transferhandel der på dette tidspunkt satte rekord i Danmark. Med den store sum penge stod Brøndby nu godt rustet til at jagte mere succes.
Det første mesterskab og fuldtidsprofessionel fodbold
Efter fire sæsoner i den bedste danske fodboldrække lykkedes det i 1985 for Brøndby IF at vinde klubbens første danske mesterskab. Det skete med spillere som Kim Christofte, Lars Olsen, John Faxe Jensen og Bjarne Jensen på banen, mens Tom Køhlert stod for træningen. Efter mesterskabssæsonen stoppede Køhlert dog som træner i klubben.
Succesen på banen forplantede sig også til selskabet bag holdet, og i 1986 indførte Brøndby IF – som den første danske klub – fuldtidsprofessionel fodbold. 10 af klubbens spillere kom på fuld tid, og kunne således sige farvel til deltidsjob og hellige sig fodbolden. Året efter blev klubben desuden introduceret på Københavns Fondsbørs, og var således den blot den anden klub i verden til at blive et børsnoteret aktieselskab.
Mesterskaber på stribe og Schmeichel i buret
I den sidste halvdel af 1980’erne opleve Brøndby IF generelt stor succes på banen. Det lykkedes dog ikke at forsvare titlen i 1986, selvom Brøndby vandt flest kampe i turneringen, og ligeledes havde topscoreren Claus Nielsen på holdet. Klubben fra vestegnen måtte tage til takke med en andenplads efter AGF.
I 1987 kom Brøndby imidlertid tilbage på mesterskabssporet, og tabte blot en enkelt af turneringens 26 kampe. Guldmedaljerne blev sikret hele 9 point foran Ikast på andenpladsen.
I sæsonerne 1988 og 1990 blev det til mere Brøndby-succes med to mesterskabet. I begge sæsoner havde vestegnsklubben også topscoreren på holdkortet i form af den lynhurtige frontangriber, Bent “Turbo” Christensen. Turbo-Bent endte også øverst på topscorerlisten i den første udgave af Superligaen, som blev en realitet i 1991.
I syv sæsoner i træk sluttede Brøndby ikke dårligere end på en andenplads i ligaen, ligesom klubbens første pokaltitel kom i hus i 1989. Ganske imponerende for den unge klub. Succesen skyldtes dog ikke blot stærke angribere, men også en solid defensiv. I 1990-sæsonen lukkede Brøndby således blot 16 mål ind i 26 kampe, hvilke var suverænt færrest i ligasammenhæng. Årsag: Peter Schmeichel. Fra 1987 til 1991 spillede Schmeichel 119 ligakampe for Brøndby, og havde en stor aktie i klubbens flotte bedrifter.
Spillersalg og økonomiske problemer
Mesterskabet i 1991 satte et foreløbigt punktum for Brøndbys første succes-periode. Klubben sagde farvel til flere profiler – Schmeichel blev solgt til Manchester United (for omkring fem mio. kr., hvilket United-manager Alex Ferguson senere beskrev som ’århundredets køb’), Bent ”Turbo” Christensen blev solgt til Schalke 04, Lars Olsen skiftede til tyrkiske Trabzonspor og Frank Pingel skiftede til 1860 München.
I 1991/92-sæsonen sluttede Brøndby helt nede som nummer 7, selvom klubben førte række efter forårssæsonen. 1992 endte faktisk som et forfærdeligt år – både sportsligt og økonomisk, og Brøndby var endda tæt på en konkurs. De økonomiske problemer begyndte for alvor, da klubbens forsøg på at overtage den danske bank Interbank gik i vasken. Den udeblivende succes i Europacuppen resulterede i en lav aktieværdi, og bank-købet kunne således ikke realiseres.
Risikoen for en aktienedtur som følge af de sportslige resultater var skam regnet med i aftalen, og planen var, at de finansielle støtter i forsikringsselskabet Hafnia skulle overtage købet, hvis Brøndby ikke selv kunne finansiere det. Da Hafnia gik konkurs, var Brøndby imidlertid tvunget til at gennemføre handelen, hvilket førte klubben tæt på økonomisk kollaps. Klubbens gæld nærmede sig 400 millioner kroner, og der blev taget initiativer til en langsigtet redningsplan, der skulle sikre klubbens eksistens.
I kølvandet på Hafnia-skandalen sagde Brøndby farvel til flere spillere; John Faxe Jensen skiftede til engelske Arsenal mens klubikonet Bjarne Jensen – spilleren med flest kampe for Brøndby – indstillede karrieren. Og som om klubben ikke havde nok at kæmpe med, så var det også i 1992 at Brøndby måtte byde en ny konkurrent velkommen i den hjemlige liga. FC København – Brøndbys kommende rivaler – blev nemlig etableret dette år.
Genopbygning efter den økonomiske og sportslige nedtur
Efter mesterskabet i 1991 så det sløjt ud med resultaterne, og de følgende år måtte Brøndby se Lyngby, FC København, Silkeborg og AaB løbe med mesterskabet. Et lyspunkt fandt man imidlertid i 1994, hvor Brøndby IF for anden gang i historien vandt pokalturneringen.
Brøndby begyndte dog at vise bedre takter. Der kom styr på økonomien, og sportsligt lysnede det også. I 1994/95-sæsonen sørgede Mark Strudal med 12 mål og Bo Hansen med 11 for at Brøndby sluttede på andenpladsen – blot to point efter AaB.
1996 vendte både Lars Olsen og John Faxe Jensen tilbage til Brøndby. Nok var Olsen i karrierens efterår, men den stærke forsvarsgeneral kunne sagtens bruges i Brøndbys bageste geledder, mens Peter Møller og Ebbe Sand tog sig af offensiven.
Foruden Faxe, Olsen, Møller og Sand talte 1995/96-drømmeholdet bl.a. Brøndby-koryfæer som Mogens Krogh, Søren Colding, Per Nielsen, Allan Nielsen, Kim Daugaard, Ole Bjur, Ruben Bagger og Kim Vilfort. 1995/96-sæsonen endte med at Brøndby kunne fejre klubbens sjette mesterskab – det første i fem år. Brøndby sluttede et enkelt point foran AGF.
Flere mesterskaber og Ebbe Sand på toppen
Brøndby vandt også mesterskabet i 1996/97-sæsonen og i 1997/98-sæsonen foran helholdsvis Vejle og Silkeborg. Brøndby sluttede endda hele 14 point foran Vejle og 13 point foran Silkeborg i de to sæsoner, hvilket satte en tyk streg under, at Brøndby havde landets suverænt stærkeste hold. I 1997/98-sæsonen blev Ebbe Sand desuden Superliga-topscorer med imponerende 28 mål – en rekord, der først blev slået af Robert Skov i 2018/19-sæsonen.
Efter triumfen med tre mesterskaber i træk, måtte Brøndby atter afgive førstepladsen i 1998/99-sæsonen samt de følgende to sæsoner. Alle tre gange blev klubben fra vestegnen henvist til andenpladsen. I 1998 vand Brøndby den tredje pokaltitel, da rivalerne fra FC København blev slået med hele 4-1 i årets pokalfinale. I 1999 blev topscorer Ebbe Sand solgt til tyske Schalke 04 – en handel der indbragte ca. 30 mio. kr.
I 2000 blev den senere danske landstræner Åge Hareide ansat som ny cheftræner for Brøndby IF, og det skulle vise sig at være en klog beslutning. Nordmanden kvitterede i hvert fald med at vinde Superligaen, der til 2001/02-sæson havde skiftet navn til SAS-Ligaen.
Med 22 sæsonmål og en topscorertitel var Peter Madsen en vigtig faktor for Brøndby, for det endte faktisk med, at mesterskabet skulle afgøres på baggrund af målscorer. Brøndby IF og FC København sluttede begge på 69 point, men da Brøndbys måltotal var 9 mål bedre end rivalerne, gik mesterskabet til vestegnen.
Laudrup vender hjem
I 2002 kunne Brøndby annoncere, at man havde skrevet kontrakt med den tidligere spiller Michael Laudrup, som skulle tiltræde som cheftræner i sin barndomsklub. Her fik han desuden John Faxe Jensen som assistent. Præsentationen skabte ikke overraskende glæde blandt Brøndby-tilhængere, og forventningerne var da også store til det danske fodboldikon.
Det tætte kapløb fra sæsonen forinden fortsatte imidlertid mellem Brøndby og FCK, hvor Brøndby førte ligaen med et enkelt point ned til FCK inden næstsidste runde. Og det var ikke en hvilken som helts runde, for her stod de to klubber nemlig overfor hinanden. Foran 31.500 tilskuere på et totalt udsolgt Brøndby Station skulle afgørelsen på årets Superliga muligvis findes. Blev det til en Brøndby-sejr, var mesterskabet i hus.
Hos Brøndby var spillere som Martin Retov, Morten Wieghorst, Thomas Kahlenberg og Mattias Jonson med fra start, mens FCKs start-11’er bl.a. talte Bo Svensson, Peter Nielsen, Sibusiso Zuma og Erik Mykland. Der var naturligvis gang i tribunerne, men kampens betydning kunne også fornemmes på banen, og det lignede længe en målløs forestilling – lige indtil kampens sidste minut hvor en indskiftet Hjalte Bo Nørregaard sendte FCK på guldkurs.
Brøndby kunne ikke svare igen, og pludselig var det FCK, der stod med de bedste kort inden turneringens sidste runde. Her mødte Brøndby et Silkeborg-hold, der allerede var rykket ud af ligaen, mens FCK havde besøg af AGF. Københavnerne gjorde arbejdet færdigt med en knusende 4-1-sejr mens Brøndby måtte indkassere et 4-3-nederlag i det midtjyske. Til gengæld sejrede Brøndby i pokalturneringen (3-0 over FCM) – klubbens fjerde pokaltitel.
En gentagelse af guld-duellen
Laudrups anden sæson som cheftræner skulle heller ikke kaste guldmedaljer af sig, og igen var det FC København der sendte de blå-gule til tælling. I fjerdesidste runde af 2003/04-sæsonen stod de to holder overfor hinanden i den direkte guld-duel, men også her måtte Brøndby indkassere et 1-0-nederlag foran 41.000 tilskuere i Parken. FCKs Alvaro Santos sørgede for kampens enlige mål efter 54 minutter.
De resterende runder bød ikke på nederlag til nogen af de to duellanter, og FC København endte således med at vinde Superligaen et enkelt point foran Brøndby. Thomas Kahlenberg blev med relativt beskedne 11 sæsonmål Brøndbys stopscorer – hele 8 mål efter førstepladsen, som blev delt mellem Tommy Bechmann (Esbjerg), Mohamed Zidan (FC Midtjylland), Mwape Miti (OB) og Steffen Højer (OB).
Guld og ’the double’ til Brøndby og Laudrup
Tredje gang skulle blive lykkens gang for Michael Laudrup, der i 2004/05-sæsonen endelig kunne fejre et mesterskab som træner for Brøndby. Brøndby spillede fantastisk fodbold i løbet af sæsonen, og tabte blot fire kampe. Holdets stamme bestod af spillere som Casper Ankergren, Per Nielsen, Daniel Agger, Dan Anton Johansen, Jonas Kamper, Martin Retov, Kim Daugaard, Johan Elmander og Morten Skoubo mens Thomas Kahlenberg blev holdets topscorer med 13 mål.
I 8. spillerunde stod de to mesterskabsaspiranter – FCK og Brøndby IF – overfor hinanden foran 40.000 tilskuere i Parken, og inden stadionuret havde rundet 10 minutter, havde Brøndby taget føringen på mål af Morten Skoubo. Selvsamme Skoubo fordoblede gæsternes føring i det 36. minut inden indskiftede Johan Absalonsen lukkede kampen med sin scoring til 3-0 kort før tid. I overtiden pyntede Hjalte Bo Nørregaard på resultatet med scoringen til 3-1.
I april 2005 stod FCK og Brøndby atter overfor hinanden, men denne gang var det københavnerne, der trak sig sejrrigt ud af opgøret med cifrene 3-0. Blot en måned efter var der dog revanche i luften, i de to holds første møde på Brøndby Stadion. Her vandt hjemmeholdet nemlig med overbevisende 5-0. Brøndby havde endda også sendt FCK ud af pokalturneringen, som vestegnsklubben endte med at vinde for femte gang.
Farvel til Laudrup og goddag til Meulensteen
Efter guldmedaljerne i Superligaen og triumfen i pokalturneringen, var forventningerne store forud for 2005/06-sæsonen, men der skulle vise sig at gå mange år, før Brøndby igen kunne fejre et mesterskab. Faktisk måtte storklubben i flere sæsoner tage til takke med sekundære placeringer, langt fra de sjove pladser i tabellen. I 2005/06-sæsonen blev det dog til en andenplads efter rivalerne fra FCK, og efter sæsonen var Laudrup-æraen slut på vestegnen.
Som afløser for Laudrup faldt valget på hollandske René Meulensteen, som tidligere havde være assistenttræner i Manchester United, mens Per Bjerregaards søn, Anders Bjerregaard, overtog pladsen som sportsdirektør. Transferstrategien forløb dog ikke efter planen, da der blev indkøb flere dyre spillere, som ikke slog igennem på banen, og interne stridigheder mellem Bjerregaard og Meulensteen betød, at Meulensteen forlod stillingen allerede efter seks måneder.
Køhlert tilbage som træner og Schmeichel der spøger i kulissen
Tom Køhlert blev atter bragt på banen som cheftræner, men resultaterne haltede fortsat. Faktisk opnåede Brøndby ikke at vinde i 24 udekampe i træk i perioden fra 2-0-nederlaget til FCM i Herning den 23. april 2006 til udesejren på 2-1 over Viborg den 6. oktober 2007.
Udebane-komplekset sendte Brøndby langt ned i tabellen, hvor det i 2006/07-sæsonen blev til en 6. plads. I et forsøg på at føre klubben tilbage på sporet, fortalte Peter Schmeichel i 2007 at han – sammen med en række investorer – var interesseret i at købe Brøndby IF, og efterfølgende blive indsat som den nye administrerende direktør.
Tilbuddet blev dog afvist af klubbens bestyrelse, som i stedet måtte sætte deres lid til den aktuelle konstruktion. I 2007/08-sæsonen endte Brøndby dog helt nede på en 8. plads. Eneste opmuntring var, at det i 2008 lykkedes klubben at vinde sin sjette pokaltitel efter en 3-2-sejr over Esbjerg i finalen.
Kent Nielsen som træner og bronzemedaljer om halsen
Det lykkedes stille og roligt for Tom Køhlert at rette op på de sportslige resultater, og klubikonet var derfor klar til at sende stafetten videre. Det skete den 1. januar 2009 – midt i 2008/09-sæsonen – hvor Kent Nielsen blev ny cheftræner for Brøndby IF. Nielsen overtog holdet på førstepladsen i ligaen, men denne placering formåede man ikke at holde, og i stedet endte det med et sæt bronzemedaljer.
I 2009/10-sæsonen var Brøndby atter havnet i problemer, og efter at have tabt 3-1 til bundholdet HB Køge, blev Kent Nielsen fyret. En anden tidligere Brøndby-spiller blev i stedet hevet ind, nemlig Henrik Jensen. I 2010/11-sæsonen blev det for tredje gang i træk til bronzemedaljer for vestegnsklubben, som alle tre gange måtte se FCK og OB slutte på de to øverste pladser.
Ny mand på trænerbænken
2011/12-sæsonen blev endnu en mareridtssæson, som tog fart allerede i tredje spillerunde, hvor Brøndby på eget græs indkasserede et 4-1-nederlag til Horsens, i en kamp hvor Brøndby blot havde tre skud på mål. Blot to sejre i de næste 10 kampe var bestemt heller ikke prangende. Efter et 1-2-nederlag ude mod Silkeborg i 13. spillerunde lå Brøndby tredjesidst i ligaen, og Henrik Jensen blev efterfølgende fyret.
Ny mand på trænerbænken blev endnu et velkendt ansigt, nemlig den tidligere Brøndby-spiller, Auri Skarbalius. Den litauiske træner lagde ud med to uafgjorte resultater, hvorefter det lykkedes at slå FC København foran en decimeret fanskare, der blot talte 10.000 tilskuere på Brøndby Stadion. Brøndby sluttede sæsonen på en niendeplads – klubbens hidtil dårligste placering.
Mens de sportslige resultater udeblev, så det heller ikke godt ud for økonomien i vestegnsklubben. Jesper Nielsen – ejer af virksomheden KasiGroup – havde ellers indgået et favorabelt sponsorat allerede i 2009, men klubben måtte se langt efter de lovede millioner, og i stedet måtte Brøndby den 12. og 25. april 2013 igangsætte en større aktieemission, for at sikre den fremtidige drift.
På kanten af nedrykning
2012/13-sæsonen er en sæson, som de fleste Brøndby-fans nok gerne vil glemme. Havde den foregående sæson ikke give mareridt nok, så var det nok de færreste Brøndby-tilhængere der kunne sove trygt natten mellem den 19. og 20. maj 2013. Efter en forfærdelig sæson, som havde budt på få lyspunkter, skulle alt afgøres på Superligaens sidste spilledag.
Den 20. maj 2013 kl. 17:00 stod Brøndby mod ryggen mod muren, da vestegnens tidligere storhold skulle møde Horsens i den direkte duel om nedrykning. Brøndby havde de bedste kort på hånden, og kunne nøjes med uafgjort, mens et nederlag ville sende klubben i 1. Division (og give Horsens endnu en sæson i Superligaen).
Spændingen den aften i Horsens var ubeskrivelig, og uanset tilhørsforhold kigge de fleste fodboldinteresserede med i kampen på CASA-Arena. Her stod det fortsat 0-0 langt inde i kampen, og da Brøndbys Quincy Antipas i det 72. minut modtog sit andet gule kort, kunne alt pludselig ske. Det lykkedes dog for Brøndby at ride stormen af, og i sidste minut formåede Lebogang Phiri endda at sende bolden i kassen til Brøndby-sejr.
Genopbygning og sølvmedaljer
Efter at have haft nedrykningsspøgelset helt tæt på kroppen, skulle Brøndby genopfinde sig selv, hvilket bl.a. indebar at benytte flere af egne talenter. Til denne opgave blev Thomas Frank – Danmarks hidtidige U19-landstræner – valgt, og Frank fik hurtigt klubben tilbage på sporet. I 2013/14-sæsonen førte han således Brøndby til en fjerdeplads, hvilket han forbedrede året efter, hvor klubben modtog bronzemedaljer.
De gode takter fortsatte indtil Frank opsagde sin stilling i 2016, da de kom frem, at bestyrelsesformand Jan Bech Andersen anonymt havde diskrediteret Frank på et online chat-forum. I stedet blev Alexander Zorniger ny cheftræner for Brøndby, og kunne bl.a. nyde godt af angribere som finske Teemu Pukki (2014-18) og polske Kamil Wilczek (2016-20), der hver især sørgede for mange scoringer på vestegnen.
I sine to første sæsoner i klubben (2016/17-sæsonen og 2017/18-sæsonen) førte Alexander Zorniger Brøndby til to sølvmedaljer – den bedste præstation i mange år. I 2018 vandt klubben også endnu en pokaltitel efter en 3-1-sejr over Silkeborg i finalen.
Første mesterskab i 16 år
Det blev dog ikke Zorniger, der skulle føre Brøndby til et nyt mesterskab – det første i 16 år – men derimod Niels Fredriksen. Efter et tæt parløb med FC Midtjylland, stod de to klubber overfor hinanden i fjerdesidste spillerunde. På Brøndby Stadion tog gæsterne føringen efter en halv time, da Alexander Scholz sendte et straffespark i nettet, men føringen holdt blot 5 minutter inden Brøndby-topscorer, Mikael Uhre, sendte udligningen i kassen.
Midtjyderne gjorde senere arbejdsbetingelserne svære, da Paulinho blev præsenteret for et rødt kort, og i anden halvleg gjorde først Simon Hedlund og senere Andrija Pavlovic det til slutresultatet 3-1. Superligaen var dog langt fra afgjort endnu, men da FCM ikke formåede at slå Randers i den efterfølgende kamp (eller FCK i den næstsidste), fik Brøndbys eget nederlag til netop FC København ikke den store betydning. Efter to sejre i sæsonens to sidste kamp, kunne mesterskabsfejringen på vestegnen således bryde ud.
FAQ
På hvilke enheder kan jeg live streame Brøndby IF’s kampe?
Ønsker du at live streame Brøndby IF’s kampe kan du både benytte smartphone, tablet og computer. Du kan enten benytte bet365’s app eller se kampene direkte i webbrowseren. Har du Chromecast eller Apple-TV, kan du ligeledes se kampene på dit tv.
Hvilke kampe og turneringer kan jeg ellers live streame?
Er du Brøndby-fan skal du naturligvis se Brøndby IF’s kampe, men du kan også opleve Champions League, Premier League, Bundesliga og Serie A.
Kræver det et abonnement?
Det kræver ikke et abonnement for at få adgang til det spændende live stream hos bet365. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en konto, og sikre dig, at du har penge stående på din spilkonto (eller at du har placeret et odds på en sportsbegivenhed inden for de seneste 24 timer).