News
Stor velkomstbonus og mange kampagner hos Campo
Stor velkomstbonus og mange kampagner hos Campo

Tidl. Tottenham-manager: Thomas Frank siger tingene lige ud

Mads Andersen
19/08/2025

Den tidligere Tottenham-tackler Steffen Freund har stor tiltro til, at Thomas Frank bliver en succesfuld manager for Tottenham Hotspur. Det fortalte han i et interview tidligere på sommeren. Nu melder en tidligere Tottenham-manager sig også i koret af dem, der vurderer, at danskeren kan gøre noget godt for Europa League-vinderne. Men om han bliver en succes afhænger i følge Tim Sherwood af, hvad man definerer som succes.

“Det siger jeg, fordi succes i min verden er, hvad Ange Postecoglou gjorde i sidste sæson. Spørg enhver fodbold-spiller eller -manager, og de vil sige det samme. Succes er at vinde pokaler, at løfte trofæer, og lige præcis dét, gjorde Tottenham med Ange. Og det var desværre ikke nok for ham til at beholde sig job.

“Klubbens ejere besluttede, at det var noget andet, de var ude efter, og det synes jeg, er en skam. Men jeg kan godt lide Thomas Frank. Han siger en masse fornuftige ting, han taler ikke i gåder, som så mange andre gør. Han siger tingene lige ud, og jeg synes også, at han har en rimelig god trup.

“Men skal han vinde et trofæ, tror jeg, at han forholdsvis hurtigt i sæsonen er nødt til at identificere, hvilket trofæ Tottenham går på jagt efter. Det var mit indtryk, at Ange gjorde det tidligt i januar, hvor han erkendte, at Tottenham ikke var i stand til at kæmpe på flere fronter. Så han puttede alle sine æg i samme kurv, det gav pote, og nu spiller Tottenham Champions League.

“I sidste ende er det kun tiden, der vil vise, om Frank bliver en succes, men jeg kan garantere dig én ting; Spurs-fans har fået smag for trofæer nu, så de vil se mere sølvtøj. Og skal de konkurrere på flere fronter, tror jeg, at de er nødt til at hente yderligere et par forstærkninger”, slutter Tim Sherwood.

Tim Sherwood talte med Spilfiduser.dk på vegne af Betbrain.